Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om os

OBS: 

Vi har oprettet 12 nye vuggestuepladser i Børnehuset Bagterp. Vuggestueafdelingen åbner den 1. august, men du kan allerede nu skrive dit barn på venteliste:

https://hjoerring.dk/borger/boern-unge-og-familie/pasning-overblik-over-pasningsmuligheder/kommunale-dagtilbud-0-6-aar/skriv-dit-barn-op-til-en-plads-i-dagtilbud

Om Børnehuset Bagterp

Der er fire væsentlige områder i institutionens pædagogiske arbejde.

Ressourcesyn, Anerkendelse, Inklusion og Kommunikation.

  • Ressourcesynet betyder at vi i praksis arbejder med at se, synliggøre og udvikle de ressourcer, det enkelte barn har.
  • Anerkendelse betyder, at vi i praksis arbejder med at se og anerkende barnets motiver for handling. Anerkendelse er ikke godkendelse, men en praksis, der sikrer at barnet føler sig set, hørt og forstået.
  • Inklusion betyder, at vi i praksis arbejder på, at alle børn føler, at de er en del af et fællesskab. Det betyder også at vi forsøger at lære børnene at være inkluderende overfor andre, og  at opdage at alle har noget godt at bidrage med.

 

  • Vi lægger vægt på kommunikation. Det er vigtigt, at barnets sprog udvikles, men de voksne er også bevidste om måden at kommunikere på, sådan at omgangstonen er kærlig, ordentlig og tydelig.

Forældresamarbejdet har stor betydning for barnets trivsel i børnehaven. Vi stræber efter et samarbejde, hvor vi er i dialog om barnet, og hvor de oplevelser familien har med børnehaven, både negative og positive, kan drøftes. Det er også vigtigt for os, at forældre støtter barnets læring, og vi bestræber os på, at gøre det konkret for jer, hvad jeres barn kunne have brug for.

 

Børnehusets nærmiljø:  

Vi ligger i et boligkvarter med kort til sø, plantage, naturpark og mindre legepladser i nærområdet.

Vi har også kort vej til Bagterpskolen og andre institutioner i området, hvilket vi har stor glæde af, når vi brobygger.

 

 Grupper: 

Børnehavens gennemsnitsnormering er på ca. 60 børn.

Børnehaven rummer tre hovedgrupper, der er opdelt i alder. Mariehønen, hvor man starter, Haletudsen for mellemgruppen, og Sommerfuglen for de ældste. Grupperne arbejder med de temaer læreplanen indeholder, og tilrettelægger dem, så de er aktuelle for alderen. Der arbejdes løbende på tværs af grupperne. 

Hvordan og med hvem samarbejder vi: 

Vi samarbejder med øvrige dagtilbud og skoler, dels i forbindelse med brobygning, og dels i forbindelse med faglig udvikling.

Vi samarbejder med Hjørring Musiske skole, der kommer i Børnehuset ugentligt.

Vi samarbejder med Sundhedsplejen, Sundhedshuset, PPR, Træningsenheden samt andre instanser der kan have betydning for barnets trivsel og udvikling.

Vi samarbejder med relevante forvaltninger i Hjørring Kommune, samt andre kommuner, hvis det er relevant.

 

Hverdagen: 

Børnehuset åbner med tilbud om morgenmad. Der åbnes på grupperne efterhånden som der møder personale ind. Man fordeler sig til planlagte og spontane aktiviteter.

Frokost spises i mindre grupper, og børnene inddrages i forberedelser med at dække bord mv.

Efter frokost vil der være stilletid og legepladstid. Der vil være børn, der sover til middag.

Omkring kl. 14 spises der eftermiddagsmad, og efterhånden som der er børn der hentes, lukkes grupperne ned, og vi samles igen i køkken eller alrum.

 

Mad og måltider: 

Vi vægter, at der omkring alle måltider er en afslappet og rolig atmosfære, derfor spiser vi mange måltider i mindre grupper. Vi bruger altid tallerkner og bestik, så børnene lærer at håndtere disse. Det er betydningsfuldt, at barnet gør så meget som muligt selv, eksempelvis vælger mad, tager mad på sin tallerken, hælder drikkevarer op mm.

I børnehaven er der Frokostordning, øvrige måltider medbringer man selv.

I Område sydøst har vi en mad- og måltidspolitik, og vi bestræber os på at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om kost til børn i dagtilbud.

 

Indretning i børnehuset ude og inde: 

Vi indretter grupperum og fællesarealer efter, hvilke børn vi har. Der er læringsmiljøer, der tilgodeser alle læreplanens temaer, både ude og inde.

 

Følg os på facebook: https://www.facebook.com/B%C3%B8rnehuset-Bagterp-Hj%C3%B8rring-419762445124505